Reflektioner: Sandor

Hey mit navn er sandor. Jeg vil fortælle om Kenya turen, og det jeg synes var det bedste ved det hele i turen. 
Det er den 10/11 vi står alle op og begyndt at tage tøj på,  spiser morgenmad, pakker og så var vi klar til at tage af sted. Vi blev kørt i bus og jeg fik sovet lidt i bussen. 
Men så stopper bussen foran et stort bjerg/vulkan, hvor vi fik at vide at vi skal op på.
Jeg tænker at det bliver umuligt at kom op på bjerget. Vi blev delt op i to grupper, en hurtig og en langsom gruppe, jeg gik på den langsom gruppe bare for at spare energi. Så går vi op og jeg går hurtigt, så jeg går foran i min gruppe, og jeg går så hurtig at jeg kommer op bag den første gruppe, som var den hurtige gruppe. Så der blev jeg også lidt glad. Mest fordi jeg ikke troede jeg kun klare at komme op på bjerget.
Når man først var oppe på toppen skulle man videre op på det højeste sted på kraterkanten.
Her skulle man somme tider klatre får at kom på toppen.
Men jeg kom så op på toppen og det var så smukt og flot. Man kunne se hvor lava fra vulkan var flydt ud. Det var sjovt at se, plus der var masser af planter at kigge på. 
Men så skulle vi ned igen. Det var okay, men hårdt fordi kan ikke kun stoppe sig selv når man fik fart på. Det er faktisk ret hårdt at gå ned, selv om man ikke skulle tro det.

Da vi alle kom ned, kørte vi til det første camp igen, og så var vi alle sammen igen. Vi snakkede med hinanden om de tre dag hvor vi ikke var sammen. Jeg synes nu at hele turen var super god,  fordi vi var så mange af sted på en gang.