At rejse…….. og komme hjem……..

At rejse…….. og komme hjem……..

Hverdagen er ved at køre igen på efterskolen….

Eleverne og lærerne har haft travlt med OSO og projektopgaver og Kenya oplevelsen er trukket lidt i baggrunden.

Men det er også dejligt, at træde tilbage i de mange oplevelser syd for ækvator sammen, fra tid til anden, holde spejlet op og reflekterer over, hvad Kenya gjorde ved os.

Det er hvad vi gør i skrivende stund.

Alle eleverne arbejder denne eftermiddag og i morgen, på forskellige måder, med nogle af de ting der har gjort indtryk på dem.

Hvad har de store oplevelser været?

Hvordan har oplevelserne ændret mig?

Hvad har jeg haft ud af det?

Vi vil prøve, om vi kan overtale nogle af eleverne til, at lægge deres refleksioner op på bloggen til glæde for jer der har ”fulgt med på rejsen” som forældre, bedsteforældre, venner.

Som lærer er det altid en meget lærerig oplevelse, at komme ud af rammerne med de elever man skal arbejde med til daglig.

Der er noget grundlæggende sundt i, at vi ser hinanden i øjnene i andre kontekster end i den klassiske lærer-elev kontekst. Pludselig får man øjnene op for hinanden på en meget mere ”fyldig” måde, og styrker træder frem hos andre, som man ikke lægger mærke til i den daglige trummerum. Vi elsker, som måske bekendt, at opdage egne og andres styrker…..

Når man er efterskolelærer betyder den personlige og sociale udvikling hos eleven meget, og de rammer man får, for at gå ind netop den sociale og personlige udvikling, på en tur til et 3. verdens land, er rigtig gode.

Her vil vi oftere se mange flere af eleverne, komme ud i deres challenge-zone, og være modtagelige for indtryk og læring, end man sikkert ville opleve på en skitur til alperne.

Det er i hvert fald det man tænker, som lærer, når man ser tilbage på turen.

Det der også står ret klart er hvor meget det betyder for fællesskabet på skolen, at have nogle fælles oplevelser i baggagen.

En del af konceptet på rejsen var jo, at vi var sammen alle sammen i nogle dage, hvorefter vi splittede op i nogle dage, og mødte hinanden igen i Wilderbeast Camp i Nairobi.

Her husker jeg meget tydeligt mødet mellem eleverne i Wilderbeast efter at have været hver for sig nogle dage. Den gensynsglæde og fortællelyst vi oplevede her var fedt at være vidne til.

Det de her demonstrerede, var at eleverne vil hinanden og fylder meget i hinandens bevisthed!

Når fællesskabet er stærkt og positivt, er der bare så mange ting der fungerer meget bedre på et efterskolehold!

Det var nogle af de ting der står klart for mig som lærer.

I de følgende dage vil vi bringe mange flere gode historier, men nu er det eleverne der skal dele……..

Kongerne af Mt. Longonot