mandag den 3. november 2014

At rejse er en process…..



Så fik vi, holdet der rejser over Hamborg og Dubai, lukket og slukket Snaptun.
Med fyldt bus fik vi vendt snuden sydpå, hvor første stop var lufthavnen i Hamborg.
Køreturen gik glat og turen gennem lufthavnen forløb også med tysk grundighed.
Ordnung muss sein, som man siger på de kanter.
En lille note er dog, at man skal huske at aflægge afskudte patronhylstre og smøreknive, inden man begiver sig igennem security check in. Det var der nogle af eleverne der fandt ud af…..
Vi fik dog alle igennem, så mere strikse er de altså heller ikke, selvom man siger at tyskere er meget regelrette.
Tja, man behøver ikke bevæge sig langt uden for Danmarks grænser, for at få sig et kulturmøde.
Læringen er allerede i gang……

Efter check in havde vi lidt ventetid, men ikke noget videre.
Vi boardede smertefrit og steg ombord i Boings ”dreamliner”, som flyet hedder. En ret ny flytype hvor der ikke mangler noget i form at al mulig underholdning (film, spil, TV m.m.).
Vores hold flyver med Emirates, et flyselskab der er hjemmehørende i Dubai.
Vi fik aftensmad på flyveren og vi landede i Dubai klokken ca. 6 lokal tid (kl 3 dansk tid), hvor eleverne i skrivende stund gå rundt i den kæmpestore transithal, mens solen står op over Dubais skyline udenfor vinduerne.
Der er ret mange af dem der ser ret zombie agtige ud, da spil og film holdt mange af dem vågne på hele flyvningen.
Gaten i Hamborg
Stemningsbilleder fra turen Hamborg - Dubai


En af de store oplevelser, der altid er ved at rejse langt væk hjemmefra, er den gradvise ændring i hvordan folk ser ud og agerer.
Der bliver færre og færre blegansigter omkring os og de forskellige sprog og lyde indikerer også at Snaptun ligger bag os og de store oplevelser ligger foran os......

 Morgensol over Dubais skyline, med verdens største passagerfly (Airbus 380) i forgrunden, set fra transithallen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar