torsdag den 13. november 2014

Gensyn, slum og hjemad.


Gensyn, slum og hjemad.

Uret i bussen siger 15:49 og det er onsdag. Om lidt rammer vi, holdet der er rest over Dubai og Hamborg, restepladsen ved Hylkedal ved Kolding, og de første elever bliver sat af bussen.
Turen er ved at være forbi…..
Men turen er langt fra slut oppe i hovederne.
Vi håber at vi kan få nogle af eleverne til at skrive nogle af de ting på bloggen, som har været de største og lærerigeste oplevelser, i den kommende tid.

Hvad angår de sidste dag i Kenya har de budt på nogle af de måske stærkeste oplevelser fra hele turen.
Da hele holdet blev bragt sammen i Wilderbeast Camp, efter at have været ude på challenge holdene i nogle dage, var der , som skrevet tidligere, kæmpe stor gensynsglæde og en enorm summen hele aftenen, af elever der, med stor iver, skulle fortælle om de oplevelser de hver især havde været igennem.
Det var helt vildt dejligt at være vidne til!
I forbindelse med fællessamlingen om aftenen, blev der også præsenteret noget af det, som man havde arbejdet med på challengeholdene.

Næste dag skulle vi forholdsvis tidligt op og med busserne ind til et enormt slumområde i Nairobi. Kibera.
I Kibera havde vi fået nogle lokale kontakter, hvoraf nogle havde været med ude på challengeholdene. Vi skulle besøge en skole inde midt i slummen.
Det er meget svært at beskrive med ord hvordan det ser ud sådan et sted. Men et utal af rustne bliktage, kæmpe mængder af affald, røde mudrede gader og al mulig andet der for et nordisk ordensmenneske bare virker så fremmed.
Vi gik en kort tur gennem gaderne og frem til skolen, som var en lille vinkelbygning i 2 etager. I grundplan var skolen vel som 2 danske velvoksne parcelhuse, men her havde ca 160 mennesker deres skolegang.
Vi blev taget i mod af skolens ledelse i skolegården. Efter velkomsten havde vi planlagt at vores elever skulle kobles sammen med en kenyansk elev og tale om hinandens hverdag og drømme.
Der var enkelte af vores elever der allerede var meget berørte over situationen. Men nu skulle der pludselig dannes makkerpar med ukendte kenyanere. Nu var der ret mange af vores elever der var meget i challengezonen…….
Lærerne skulle gå sammen med de kenyanske lærere og tale om hvordan vi håndterer de meget forskellige udfordringer vi står med.
Det var meget givende og interessante samtaler.

Efter noget erfaringsudveksling mødtes vi alle de den lille skolegård hvor vi og de optrådte med forskellige danse og sange. Der var stor begejstring og ikke et øje tørt.
Det var en af de oplevelser man vil huske meget tydeligt fra ens  lærerliv, den dag man lægger kridtet i tavlerenden og går på pension.

Vi tog afsked med skolen og gik ud i Kibera igen. Her skulle vi gå en kort tur med nogle af de lokale op til et lokalt ”human needs projekt” hvor man bygget et hus med vaskefacilitetet, toiletter, bade, internet adgang og meget andet som essentielle for det moderne menneske.
Turen gik gennem hovedgaden i Kibera.
Hovedgaden i Kibera er en jernbane, hvor der flere gange om dagen kommer tog.
Når toget kommer træder man bare ud til siden og indtager sporet igen, år toget er forbi.
Langt sporet hobede affald og butikker sig op. Fuldstændigt ubeskriveligt!
På turen havde vi nogle af de lokal med til at passe på os, men det var aldrig nødvendigt at minde eleverne om, at holde sig til de andre.
Der blev hller ikke taget så mange billeder på turen, da de lokale, måske meget forståeligt, ikke var vilde med at store flokke af hvide gik rundt i deres kvarter og tog billeder og på den måde udstillede dem. Så de billeder der blev taget blev taget i det skjulte.
Besøget i Kibera er noget, som med garanti, aldrig vil forsvinde fra elevernes hukommelse. Det vil være en evig påmindelse om hvordan livet også kan være og være noget man altid vil kunne måle sin egen privilegerede levestandard op mod!


Elevmøder fra 2 verdener

Erfaringsudveksling på lærerværelset




Hovedgaden i Kibera
Efter besøget kørte vi i busser tilbage til Wilderbeast og påbegyndte pakningen.
Der var også flere der lige skulle have vasket lidt Kibera af sig inden man hoppede i rejseklunset.
Vi fik aftensmad og blev installeret i busser og kørte mod lufthavnen i Nairobi.
På p-pladsen blev der taget afsked mellem de forskellige hold og vi gik ind i lufthavnen og hoppede på flyet hjem.
For vores holds vedkommende har det været en gnidningsløs tur hjem. Men man kan godt mærke at folk er meget trætte og ”fyldte” på den gode måde.

Og så kan vi se at store Kim (en af kokkenen) serverer leverpostejmadder i den anden bus fra Kastrup til Horsens på et facebook opslag. Det bliver man nu lidt misundelige på!
Men om lidt står familierne der uden for ruderne på bussen, og så skal vi hjem og have et stykke rugbrød med leverpostej og et kram.

Turen er slut men minderne er evige……

Afsked mellem rejseholdene i Nairobis lufthavn


Trætte og fyldte elever

mandag den 10. november 2014

Outdoor og adventure dagene.

Outdoor og adventure dagene.

Efter afgangen fra Masia Mara og at have sagt farvel til de andre challenge hold. Drejede vi mod vest i Narok og begav os længere ind i Afrika end de andre hold.
Målet var en Camp der hed Cray Fish Camp ved en stor sø der hedder Naivasha.
Vi kom til søen og kørte langs søbredden langs en masse enorme drivhuse. Søen leverer nemlig vand til en kæmpe blomster og grønsagsproduktion. Faktisk er det sådan at 60% af alle friske afskårne blomster, der sælges i Europa, kommer fra dette område.
Det er en lille verden vi lever i!

Ved Cray Fish Camp havde man stillet en lang række 2 personers telte op som vi blev installeret i.
Campen var det man på dansk ville kalde en campingplads og det skulle vise sig, at det på nogle områder blev et lidt tvivlsomt bekendtskab…….
Vi skulle være der fra fredag til mandag morgen. Desværre viste det sig at det lokale udendørs diskotek lå 100m væk fra os på selve campingpladsen, så vi havde den meget tvivlsomme fornøjelse at høre MEGET høj musik indtil klokken 20 min over 4 om morgenen.
Næste aften havde campingpladsen så installeret en masse ekstra telte rundt om os hvor festende mennesker holdt den gående på et meget højt niveau hele natten, oveni larmen fra diskoteket som holdt dampen oppe til klokken halv fem om morgenen.
Der var så meget gang i den at en af os voksne sad ude meget af natten i det tilfælde, at der var elever der skulle være utrygge ved situationen.
Det skal siges at der ikke var en eneste situation mellem eleverne og berusede campinggæster.
Men leder man efter det positive finder man det altid…
Som lærer og ansvarlig bliver man ret vred over at ens elever skal forstyrres og have deres oplevelse ødelagt, men når man så stod op og mødte den optimisme og de mange smil fra glade elever, der bare var glade for at være sammen med hinanden, vendte ens humør fuldstændig og man følte sig privilegeret over at være sammen med så mange glade mennesker.
Pludselig var modgang og elendighed bare vendt fuldstændigt!
Tak for den gave kære elever! I er og har været fuldstændigt fantastiske at være sammen med!

Hvad angår programmet på dagene.
Den første dag blev vi delt i 2 grupper. Den ene gruppe skulle cykle på mountain bike gennem en lille nationalpark, ved navn Hells Gate, hvor der ikke var nogle af de farlige kattedyr, hen til en erosions kløft, som vi skulle ned og gå i.
Det andet hold skulle gå hen til samme dal og ned i den.
Hele området ligger i et område med rigtig meget geotermisk aktivitet, og nede i kløften var der flere steder, hvor det varme vand løb ud af klipperne og vandet i den lille bæk i bunden var dejlig lunt.
Det var et fuldstændigt fantastisk område og eleverne var meget begejstrede.
Cykelholdet cyklede tilbage og gå holdet hoppede på busser og kørte hjem til campen.
På cykel gennem Hells Gate
 
Kløften 
Gruppe billede i kløften
 Oppe af kløften igen
På dag 2 kørte vi ud til en lille park ved navn Crater Lake hvor der ligger en lille udslugt vulkan, som vi gik op på og gik rundt på krater kanten.
Der var bøfler i området så vi skule holde sammen i gruppen og lave noget larm, så vi ikke overraskede dyrene.
I øvrigt løb hyænerne rundt i krateret under os.
Fedt!
Vi kørte hjem til campen og fik ”hot lunch” og kørte ud til et sted hvor man kunne komme på bådtur på søen.
Fiskeørne….
Flodheste….
Alverdens fugle……
Pyton slange…..
Afslapning og hygge….
Hjem til campen til aftensmad.
 Båd tur

På dag 3 stod vi lidt tidligere op og fik morgen mad, pakkede baggage og rømmede campen.
Vi hoppede på busserne og kørte 45 minutter frem til foden af det domminerende bjerg i hele området, som er en anden udslugt vulkan. Mount Longonot.
Planen var at gå op på toppen og eventuelt gå hele vejen rundt på krater kanten.
Det var absolut udfordrende vandring ad meget støvede stier op til toppen. Det var ikke alle der nåede op på toppen men det var de fleste der kom ud i challenge zonen.
Det var en absolut fantastisk tur, med god opbakning eleverne imellem.
Fantastisk at være vidne til!
Da vi kom ned hoppede vi meget støvede og gennemsvedte og kørte 2,5 timer tilbage til Wilderbeast Camp ved Nairobi hvor der var glædeligt gensyn med alle de andre fra skolen.
En sand lavine af kram!



Tak for nogle fantastiske dage kære elever!

søndag den 9. november 2014

Dagbog for performance dagene.


Dagbog for performance dagene.

Efter vi havde sagt farvel til resten af flokken, rejste vi videre til vores hotel; Africa Hope, som ligger lige udenfor Narok. Det er et rigtig fint hotel, hvor vi har eget bad og toilet på værelserne.
På hotellet mødte vi også Wilson. Wilson er en Kenyansk mand, som skal være med os alle dagene. Han har arbejdet med True North og social lederskab ift. unge i Kenya. Samtidig er han med for at eleverne kan få en større indsigt i det kenyanske liv.
Fredag aften var vi ude og opleve Narok med guide igennem gaderne, og vi var i et kenyansk supermarked.

Lørdag formiddag kørte vi ud til en Masai landsby 25 km udenfor Narok. Vi blev budt på en lidt anderledes te, og skulle hilse på landsbyens folk. Der blevet undervist i Masai dans og sange af en lokal Masai kvinde, som hedder Jane. Vi lærte en sang om glæde, og en der bliver sunget, når der bliver født et barn. Vi lærte også bevægelserne til dette. Det er ikke altid nemt at synge på swahili samtidig med at man skal lave bestemte bevægelser, så vi har helt sikkert været i vores challengezone et par gange.
Om eftermiddagen tog vi tilbage til hotellet, hvor vi trænede, hvad vi havde lært sammen med Jane, som tog med os tilbage.
Om aftenen fik vi endnu et måltid anderledes Kenyansk mad, som til tider også kan være en del af challengezonen.
Vi har i løbet af dagen arbejdet med styrker, og til aftensamling fortalte eleverne hvilke styrker de havde spottet hos Wilson. Wilson fortalte hvilke styrker han selv så som sine topstyrker. Der var eleverne der havde spottet korrekt.

Søndag formiddag kørte vi igen ud til Masai landsbyen, hvor vi igen fik te med indbyggerne og hilste på børnene og kvinderne. Vi havde slik med til børnene, som de blev meget glade for. Vi lærte to nye sang: en bryllupsdag og en "mandesang" og dans som mændene performer, når de skal gøre et indtryk på kvinderne. I den sammenhæng har vi trænet at hoppe højt, da mænd der hopper højt skal betale mindre for en kone.
Vi har også lært hvordan man klæder sig med eleso'er og shukas (de tørklæder mænd og kvinder bærer). Vi har snakket en masse med børn og voksne i landsbyen, og da vi skulle hjem søndag eftermiddag, var det svært for mange at forlade de søde Masai børn.
Søndag eftermiddag øvede vi endnu engang hjemme på hotellet og om aftenen holdte vi Uno-turnering (hvilket ikke er Kenyansk tradition).

Alt i alt har det været nogle fantastiske, lærerige og udfordrende dage.

Masaier, skolebesøg, bus tur og afsked


Masaier, skolebesøg, bus tur og afsked

Fredag morgen startede med en forholdsvis hurtig kop te, hvorefter vi, i grupper skulle følges med masaier til en nærliggende masai landsby.
Masaierne er et nomade folkeslag, der flytte deres landsby en gang hvert 9. År. De lever oprindeligt af deres kvæg og får, men derudover har de holdt meget fast i deres oprindelige kultur, hvilket gør at det som turist er interessant at høre om og se deres livsstil.
Men det betyder jo også at de lever meget af at sælge souvenirs til turister.
Der er nogle der mener at det er et af de rigeste folkeslag i Afrika.

 Masia mændene byder velkommen til byen.


Deres huse er bygget af et træskelet hvor man klæber en blanding af kolort og græs på….
Det kvinderne der laver deres huse…..
Deres velstand opgøres i den mængde af køer de har……
Mændene må have flere koner…….
En kone i hvert hus……
Mændenes ”maskulinitet” måles i hvor højt de kan hoppe……
Jo højere man kan hoppe, jo mindre skal man betale for sine koner…..

Efter besøget i landsbyen, var vi nede at se en lokal masai skole. Vi kom ind at sidde i nogle undervisningslokaler med børnene og fik præsenteret skolen.
Det er altid interessant at se hvordan man praktiserer undervisning i andre lande og man mærker tydeligt hvordan skolegang og et håb om en bedre fremtid hænger sammen.
Vi er ikke alene….
 Et lille opbyggeligt slogan udenfor skolen.
1. klasse


Fra skolen spadserede vi tilbage til campen og pakkede sammen og hoppede ind i den mange minibusser.
Planen var at vi skulle køre fra Masai Mara og ud til det, vi skulle lave på de forskellige challengefag, og gense hinanden om 4 dage.
Så det var ud på de støvede veje igen og i retning af Nairobi.
Vi lavede et fællesstop lige før en by ved navn Narok, hvor vi fik frokost og der blev krammet farvel, hvorefter challenge holdene drog ud på hver sit eget lille eventyr.
Gensyn om 4 dage……
On the road again....

Flow på bloggen.

Flow på bloggen

Det sidste par dage har flowet på bloggen ligget lidt stille.
Det beklager vi.
Men vi har simpelthen haft for travlt med at opleve!

Ged smager godt!


Ged smager godt!
-       oplevelser fra onsdag og torsdag

Siden sidste indlæg på siden er der gået et par dage.
Dage der bare flyver af sted og er så pakket med oplevelser så det virker helt surrealistisk……

Sidste hold ankom til Wilderbeast Camp lige uden for Nairobi, ud på eftermiddagen tirsdag.
Et fint sted med veltrimmet græs, fine telte og god mad. Vi var alle noget trætte efter turen så der var forholdsvis ro ret hurtigt. Det gode ved Wilderbeast Camp var at der var wifi, men med 160 mennesker der ville på samtidig, kunne det godt være lidt ustabilt eller svært at komme på.
Om morgenen fik vi morgen mad, pakkede sammen, checkede ud og hoppede ind i 21 små minibusser i varevognsstørrelse, lidt en logistisk opgave men det gik fint.
Fra Nairobi kørte vi 6- 7 timer mod syd øst, næsten ned til grænsen mod Tanzania, til en ny lidt mere primitiv lejr lige i udkanten af Masai Mara.
Undervejs passerede vi Great Rit Valley, som er en ”dal” der går hele vejen op gennem Afrika. ”Dalen” er den geologiske formation der viser hvor Afrika er ved at blive delt i 2. Her kunne vi blandt andet se det gamle vulkankrater ,Longonot, som Outdoor Adventure eleverne skal bestige om et par dage.
Da vi ankom til lejren fik vi en hurtig sen frokost, hvor efter vi tog på den første safari tur ud på Masai Mara.
Masai Mara er en 1050 km2  stor national park hvor man, på de rigtige tider af året , kan se helt enorme flokke af Gnuer og zebraer der vandrer fra de ene store nationalpark efter den anden, i deres søgen efter føde.
Selvom de store flokke af gnuer og zebraer er vandret videre er der dog stadig rigeligt at se på. Også gnuer og zebraer der er blevet ”hængende”.
Den første tur ind i parken blev da også en succes!
Man taler om ”The Big Five” som er løve, elefant, bøffel, næsehorn og leopard , som værende noget ganske særlige, og den eftermiddag kunne vi sætte flueben ved de første 3 på listen!
Bland andet var vi vidner til en løve, der næsten fik sneget sig ind på en flok zebraer, men det endte dog med at løven måtte gå sulten i seng.
Da vi kørte hjem var solen gået ned og vi var blevet meget trætte så efter aftensmaden var det eneste der var tid til en aftensamling og så i seng.
Nogle af eleverne var lidt udfordrede på indkvarterings forholdende, men så lærer ser man jo bare den slags som en god ramme for læring.

Masai Mara
Safari Minibus
 Bøffel
 Se den lille kattekilling.....
Hyæne

 Løve mor vogter over byttet mens resten af familien slår mave i krattet .

I dag var vi oppe ved 6 tiden, fik en tidlig morgen mad og drog på en heldages safari.
FANTASTISKE RAMMER!
Høj sol, lidt vind og glade elever.
I løbet af denne dag fik vi yderligere vinget leopard, gepard (med unger) og mange flere løver af på listen.
Men ud over de lidt mere specielle ting vrimler det med diverse antiloper, gnuer, zebraer, hyæner, mangustere og alt mulig andet som man har set så ofte på tossekassen derhjemme.
Her er det bare live!
Lidt sjovt at minde sig selv om, når man sidder i en Toyota Hiace og kigger ud af et åbent vindue på en løve, der ligger og holder vagt ved en halvspist bøffel, så marabustorkene og gribbene ikke kommer og stjæler maden, fra resten af løvefamilien der ligger i skyggen 25 m væk.
Vi holdt frokost ved Mara Floden hvor flodheste og krokodiller flød dovent og prustende rundt i floden.
Efter madpakken, blev vi guidet på en lille gåtur med bevæbnede parkvagter som guider.
Efter gåturen kørte vi tilbage mod campen, en tur på ca. 2,5 timer.
Her landede en folk trætte og støvede efterskoleelever til lidt sparsom fritid, der blev udnyttet til at hygge sig med hinanden. Der blev sludret i skyggen, vasket støv af og taget et utal af armbøjninger, squats, kropshævninger og mavebøjninger af de af elever og lærerne der synes at dagen indtil nu havde været lidt for stillesiddende.
19 fods krokodille i Mara Floden
 Skyggerne er korte når der kun er 140 km til Ækvator

Aftensmad klokken 19 og samling klokken 20 ved bålet med fuldmånen bag os og sydkorset (et stjerne billede man kan se når man er syd for ækvator) foran os.
Aftensamlingen bød på en fuldstændig fantastisk opvisning af de lokale masaier der sang dansede i skæret fra bålet, så man følte sig hensat til noget urmenneskeligt, der et eller andet sted, ligger dybt i os alle.
Flere af eleverne og lærerne kom op og blev udfordret i masai dans og evnen til at hoppe højt, hvilket i sig selv var ret underholdende……
 Dans med masaier i bålet og fuldmånens skær.

Efter aftensamlingen var der almindelig hygge og der blev endelig tid til at sætte sig og få skrevet lidt på bloggen.
I skrivende stund sidder jeg i et fælles rum på en lille camp lige udenfor Masai Mara og skriver i skæret fra pandelygten da generatoren lige stod stille et øjeblik.
Når der er lys kan jeg se nogle af eleverne der, højlydt grinende, sidder og spiller kort i den anden ende af lokalet, mens en folk masaier sidder ved siden af mig og spiser den lille hvide ged, der stod tøjret udenfor, da vi kom hjem i eftermiddags og byder rundt til dem af os der kommer forbi.
Ged smager godt!

Og om lidt skal jeg gå ned til mit telt, sige godnat til masai krigerne der sidder og vogter ved bålet hele natten og forsøge at falde i søvn, selv om man kan høre hyænernes mærkelige grinende lyde ude i bushen.
Men det går nok….
Man vænner sig til meget i Afrika. ;-)




tirsdag den 4. november 2014

Kastrup - Amsterdam- Nairobi holdet samt sjov og spas over det Afrikas Horn



Kastrup - Amsterdam -Nairobi

Vi fra København landede klokken 6:41, udmattede men spændte. Lufthavnen lignede en P-kælder, og vi brugte cirka 1,5 timer på at komme ind i landet. 

 Amsterdam

Flyverudsigt
Da vi endelig kom ind ventede der 5 busser på os. Vejene var fine i starten men lidt mere trafikkeret. Cirka 15 minutter inde i køre turen begyndte terrænet at skifte, det blev en hård og bumpet tur hen til WildeBeest campen, hvor vi skal overnatte. Man kunne se at både lærere og eleverne var ret så trætte efter cirka 8 timers flyve tur fra Amsterdam til Nairobi.

De voksne gav os en mulighed. Enten kunne vi blive i campen og sove eller vi kunne tage til en skole i Kibera. Det var noget af en oplevelse at komme til Slum byen Kibera. På skolen hørte vi lidt om konceptet og om deres succes med at få pigerne op på banen.             
Lærerne gav os alle sammen en opgave, vi skulle lære hinandens sprog lidt bedre at kende.
Efter skole opholdet gik vi hen til et offentligt Bad/toilet og mm.
På vejen hen gik vi på en jernbane, hvor mange elever syntes at det var grænseoverskridende, fordi de mindre børn gik der og legede. Vi var en da så heldig at opleve toget køre forbi. Det er som om at det bare er en daglig ting der bare køre forbi ens hus… 


 Kibera


Vi kom tilbage til Campen og skulle til at spise noget lækkert aftensmad!

-Kenya et dejligt… men grænseoverskridende land.

Indlægget er skrevet af Jonas og Axel, ligesom billederne også er deres egne.

 
 Jonas og Axel i proces 


 
Sjov og spas i 40.000 fod over Afrikas Horn

En lille sjov historie for holdet der i går rejste fra Dubai til Nairobi.
Både elever og voksne var meget trætte efter at have opholdt sig i lufthavnen i Dubai i små 5 timer.
Vi var som tidligere skrevet i en transit hal som var enorm og med en masse mennesker, og sådan et sted er der ikke meget ro at finde. Så vi var godt overtrætte da vi kom ombord på flyveren, det betyder jo at man enten kan sove eller også overmander overtrætheden simpelthen en og så kan det være svært at falde i søvn.
Lige da vi lettede kan man virkelige se hvor et, for en beskeden dansker, surrealistisk sted Dubai er.
En Ferrari forlystelses park hvor man kan se det kendte logo og den røde farve fra luften.
Store kunstige øer lavet i form som en palme.
Og bare en masse hvidt sand der stod i kontrast til det blå hav. 

Om bord på maskinen var der i øvrigt en af sewarderne der morede sig med at tage sjove polaroid billeder af eleverne og forære dem til os. Blandt andet fik vi ham til at tage et fælles billede i flyveren. Læg mærke til at det ikke er alle der registrerer at det blev taget :-)

 Gruppebillede

Endelig landede vi i Nairobi, som er et forholdsvis civiliseret sted set med en nordbos øjne, Men dog altid med et lille tvist af Afrika.....
Ud i 2 minibusser og gennem Bumpede veje og ud til de andre på Wilderbeats Camp, hvor vi blev taget godt imod og fik tildelt pladser i teltene.

 Fødder på jorden. Her Nairobi-Kenya!

 Sådan ser indgangen til en ankomsthal ud i Nairobi (Afrika tvistet)







mandag den 3. november 2014

At rejse er en process…..



Så fik vi, holdet der rejser over Hamborg og Dubai, lukket og slukket Snaptun.
Med fyldt bus fik vi vendt snuden sydpå, hvor første stop var lufthavnen i Hamborg.
Køreturen gik glat og turen gennem lufthavnen forløb også med tysk grundighed.
Ordnung muss sein, som man siger på de kanter.
En lille note er dog, at man skal huske at aflægge afskudte patronhylstre og smøreknive, inden man begiver sig igennem security check in. Det var der nogle af eleverne der fandt ud af…..
Vi fik dog alle igennem, så mere strikse er de altså heller ikke, selvom man siger at tyskere er meget regelrette.
Tja, man behøver ikke bevæge sig langt uden for Danmarks grænser, for at få sig et kulturmøde.
Læringen er allerede i gang……

Efter check in havde vi lidt ventetid, men ikke noget videre.
Vi boardede smertefrit og steg ombord i Boings ”dreamliner”, som flyet hedder. En ret ny flytype hvor der ikke mangler noget i form at al mulig underholdning (film, spil, TV m.m.).
Vores hold flyver med Emirates, et flyselskab der er hjemmehørende i Dubai.
Vi fik aftensmad på flyveren og vi landede i Dubai klokken ca. 6 lokal tid (kl 3 dansk tid), hvor eleverne i skrivende stund gå rundt i den kæmpestore transithal, mens solen står op over Dubais skyline udenfor vinduerne.
Der er ret mange af dem der ser ret zombie agtige ud, da spil og film holdt mange af dem vågne på hele flyvningen.
Gaten i Hamborg
Stemningsbilleder fra turen Hamborg - Dubai


En af de store oplevelser, der altid er ved at rejse langt væk hjemmefra, er den gradvise ændring i hvordan folk ser ud og agerer.
Der bliver færre og færre blegansigter omkring os og de forskellige sprog og lyde indikerer også at Snaptun ligger bag os og de store oplevelser ligger foran os......

 Morgensol over Dubais skyline, med verdens største passagerfly (Airbus 380) i forgrunden, set fra transithallen.